Kærlighedshormonet

Lige fra fødslen har oxytocin en livsvigtig indflydelse på vores velvære og vores evne til at knytte os til andre mennesker. Oxytocin udskilles nemlig både i barnet og hos moderen, og gør at de knytter tætte bånd.
Vores evne til at danne nære relationer bliver grundlagt allerede i barndommen, og er afhængig af hvor meget berøring vi har fået.
I vort samfund lever mange unge og voksne alene, hvilket kan medføre mangel på berøring, og dermed fremme ensomhedsfølelse, stress og depression. Vi mangler berøring – og dermed udskillelse af kærlighedshormonet/lykkehormonet oxytocin.

Berøring er dog vigtig i alle aldre, ikke mindst når vi når til den sidste del af livet, altså alderdommen. Forskning påviser at ældre liver op og bliver mere glade og afslappede ved berøring.
Forskning viser desuden at oxytocin har en dæmpende effekt på depression, skizofreni, autisme og Aspergers syndrom. Forskningsforsøg (fra 2010) viser at massageterapi har en signifikant positiv effekt på folk med depression.

Nærvær i en samtale kan også aktivere udskillelse af oxytocin.
Forudsætningen for at oxytocin udskilles ved berøring er at berøringen er blid og omsorgsfuld, og at der er tryghed i situationen.

Psykomotorisk Kropsterapi er en behandlingsform med blid og nærværende berøring, og samtale, hvor der kan arbejdes med emner som depression, stress, angst, og afspænding.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen